AFFALDSLØSNINGER

AFFALDS-
LØSNINGER


Som virksomhed har du pligt til at kildesortere dit affald. Hvordan og hvor meget af dit affald, du skal sortere, afhænger lige nu af hvilken kommune, din virksomhed er registreret i.

16. juni 2020 vedtog en bred vifte af partier i Folketinget den såkaldte ’Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi’. Med vedtagelsen af den nye Klimaplan er visionen, at affaldssektoren i Danmark skal være klimaneutral i 2030. For at opnå visionen indføres der en række tiltag omkring kildesortering, som rammer både private og erhverv.


Danmark sorterer i 10 fraktioner 

Danskerne er blandt dem, der producerer mest affald per indbygger i Europa* - derfor sættes der nu stærkt ind på strategier for affald og klima. 

Ved udgangen af 2022 skal alle danske kommuner sortere affald i 10 fraktioner. Fraktionerne skal sikre, at vi kan trække brugbare ressourcer ud af affaldet og genanvende i stedet for at brænde dem af.  

Der stilles krav om, at virksomheder sorterer husholdningslignende affald efter samme sorteringskriterier som private husholdninger. Ordningen for virksomheder skal træde i kraft inden udgangen af 2022.

*Miljøstyrelsen.dk, 2021.

De 10 fraktioner er:

  • Mad
  • Papir
  • Pap
  • Metal
  • Glas 
  • Plast
  • Tekstil*
  • Drikke- og fødevarekartoner 
  • Restaffald
  • Farligt affald. 

*Sorteringskravet for tekstilaffald er udsat til 2023.

Vi forhandler piktogrammer, der er udviklet af Miljøstyrelsen, KL, Dansk Affaldsforening og Innovationsbureaet Futu. Piktogrammerne er lette at afkode og nemme at påsætte der, hvor det giver bedst mening i din virksomhed. I vores sortiment finder du også de nyeste piktogrammer, som du med fordel kan anvende pr. 1. januar 2023. 

 

Bestil piktogrammer her

ABENAs vejledning i affaldssortering sker med udgangspunkt i Miljøstyrelsens sorteringsvejledning om Strømlinet affaldssortering (mst.dk). Ved tvivlsspørgsmål kan du kan spørge din kommune om yderligere oplysninger vedrørende konkrete produkters affaldssortering. 

Vælg den rigtige løsning til dit behov 

ABENA tilbyder komplette løsninger til affaldshåndtering. Med et bredt sortiment inden for systemer, beholdere, poser og sække skræddersyer vi løsninger til din virksomheds behov - og vi kan hjælpe dig med at komme godt i gang med at få styr på dit affald. Vores løsninger til affaldshåndtering er robuste og nemme at håndtere for medarbejdere, rengøringspersonale og renovatører. Vi udvikler løsningerne i tæt samarbejde med virksomheden og hjælper gerne med råd, vejledning og kommunikation, så jeres nye løsning kommer godt fra start. Med vores løsning bliver du guidet helt i mål inden deadline med gennemtænkte løsninger. Her kommer 5 steps til målstregen: 

1. Få styr på kravene

Vi klæder dig på til samtalen med din affaldsindsamler, så du får stillet alle de relevante spørgsmål angående poser, spande og fraktioner i din kommune.

2. Vælg sortering, spand og pose til dit affald og behov

Forbruger du mere af én affaldstype end andre? Har du brug for store spande, eller flere små stationer? Hvordan kan din sortering bedst tilpasses brugernes placering? Vi tænker affaldssortering ind i din hverdag og hjælper dig til en løsning, der dækker alle dine behov.

3. Effektivisér affaldsindsamlingen for dit personale

Vi vejleder dig til effektive indsamlingsstrategier, hvad end det er dit rengøringspersonale eller brugerne selv, der fører affaldet fra kontoret til containeren. I vores brede sortiment af indsamlingsvogne kan vi skræddersy løsningen til dit behov.

4. Håndtér dit affald korrekt

Din indsats nytter kun, hvis brugerne faktisk sorterer affaldet korrekt. Vi vejleder dig i synlig skiltning og visuel afkodning omkring spande og stationer, der påvirker brugerne og giver dig en optimal sortering. Vi følger op på din sortering sammen med dig og tjekker, om din løsning fungerer eller har brug for nye justeringer.

5. Køb med omtanke

Køber du produkter af rene materialer, er de lette at sortere og genanvende. Produkter produceret af forskellige sammensatte materialer, havner ofte i restaffald, fordi de er svære at skille ad og genanvende. Vi vejleder dig i at tænke affaldssortering hele vejen rundt, så din indsats rækker længere end til din egen affaldsspand.


Husk også at vælge den rette poseløsning

Når du vælger den rette pose, er der penge at spare. Hos os finder du flere konkurrencedygtige kvaliteter af poser og sække, som kan benyttes til forskellige formål. Prøv vores poseberegner, og se hvilken pose du skal vælge. 

Poseberegner

Mærkninger
På nogle poser i ABENAs egen serie finder du en række mærkninger, som hjælper dig med at vælge den rette pose i forhold til dit behov. På poserne finder du ikonerne Genanvendt og Supersækken

Genanvendt
Fremstillet af 100 % genanvendt plastaffald for mindst mulig påvirkning af miljøet. 

Supersækken
Fremstillingsprocessen muliggør 50 % reducering af tykkelsen, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Med dobbelt bundsvejs. En del af dette sortiment er også egnet til fødevarer. 


Priksystem
​God affaldshåndtering kræver, at behovet for håndtering vurderes i hvert enkelt område, hvor skrald skal bortskaffes. Har du brug for vejledning til, hvilke plastløsninger der er de bedste til dit forbrug? Gå efter vores priksystem, når du vælger poser og sække. På den måde sikrer du, at du vælger en plastløsning i den rigtige kvalitet til formålet. Se her, hvordan priksystemet afkodes: 

Let affald: Papiraffald, let plast, engangsartikler.

Blandet affald: Blandet pap, haveaffald, industriaffald, kontorpapir.

Tungt affald: Konserves, køkkenaffald, byggeaffald, glas. 


Se hele vores sortiment af poser og sække på vores webshop

Se alle plastposer og sække

keyboard_arrow_up
Loading...